Plantekasser & højbed: Guide og gode råd, tips og tricks

Plantekasser og højbed: Guide og gode råd tips og tricks

 

Vigtige overvejelser inden du påbegynder arbejdet:

 

Du skal overveje hvilket materiale du skal lave højbedet af. Undgå at lav dit højbed i trykimprægneret træ da sådant træ er trykket med giftstoffer som vi ikke ønsker i vores planter eller grøntsager.

 

Mange mennesker laver deres højbede i lærketræ som er hårdt træ der kan tåle at stå ude. Derudover er det rigtig pænt.

 

Derudover er hårdt træ generelt et sikkert valg ifht. Holdbarheden. Bare husk at bruge rustfrie A4 skruer, også i lærketræ.

 

Højbede af træ giver et naturligt og varmt look på dine plantekasser.

 

Flere og flere bygger også deres plantekasser i komposit træ. Det er også ganske fornuftigt eftersom komposit kan tåle vejr og vind, og du undgår også dermed at male. Mange færdigkøbte højbeds rammer kommer gerne i komposit i dag. Du kan købe komposit terrasseplanker til formålet i enhver trælast.

 

Du kan overveje om du skal lave en plantekasse på hjul. Så vil du nemmere kunne flytte dit højbed på hjul rundt i haven.

 

Hjørnerne på højbedet skal graves lige så langt ned i jorden som højbedet er højt.

 

Skal plantekassen stå ved græs er det en god ide at fjerne græsset under plantekassen.

 

Anskaf dig rigeligt med jord. Der er ikke noget værre end at mangle jord til fyld.

 

Om vinteren kan du have lavet et dækken over dit højbed, sådan at du kan bruge det som bænk.

 

Du kan overveje at købe en rulle platon plade. Det bruges normalt på sokler for at lede regnvand væk fra soklen og ud i jorden. I forbindelse med højbede af træ kan du beklæde hele indersiden med platon plade, sådan at jorden ikke er i kontakt med træet. Du vil dermed forlænge levetiden på træet. Det træ du finder vil højst sandsynligt være kl. a/b træ til terrasser som nemlig ikke tåler jordkontakt. Det er kun kl. A og bedre der tåler jordkontakt, det ser vi som regel i 4” x  4” stolper til nedgravning.   

 

Det skal du bruge

 

  • Træ eller komposit i x antal meter.
  • Rustfrie A4 skruer.  
  • Hjørnestolper i x antal meter – typisk 45x45 mm eller 75 x75 mm stolper.
  • Vandfast x-finer og hjul hvis du laver plantekasse med bund.
  • Vaterpas
  • Skruemaskine/boremaskine
  • Bor i passende størrelse til skruer
  • Sav / fugtsvans / el værktøj
  • Sandpapir
  • Fibertex i bunden for at undgå ukrudt.
  • Evt. klammer til fibertex.
  • Maling eller træbeskyttelse medmindre du bruger komposit.
  • Spade til at grave.
  • Evt. platonplader til hele indvendig side af rammen, det gør at træet ikke er i kontakt med jorden og vil derfor forlænge holdbarheden på træet.
  • Letklinker eller større sten. (til at lave et kapillar brydende lag i bunden af plantekassen)

 

 

Info til selve byggeprocessen 

 

Vælg længde og bredde på højbedet. Der skal være to langsider og to korte sider.

 

Derudover skal plantekassen have lodrette stolper i hjørnerne.

 

Er dit højbed længere end 100 cm skal du lave støttestolper / midterstolper som står med cirka 50 cm i mellem sig.

 

Hvis du laver plantekasse på hjul, skal dit højbed også have en bundplade. Lav denne af en vandfast krydsfinerplade med perforeret huller sådan at vandet kan løbe ud i bunden.

 

Montér fiberdug og evt. platon plade.

 

Gode råd, huskeregler og tips 

 

Husk at lave lidt luft imellem hvert bræt du monterer på højbedet. Gerne 5-10 mm.

Hvis det er en større plantekasse, kan du med fordel montere trækbånd i midten, for at holde lidt sammen på kassen. Jorden medfører stort tryk.

Rustfrie skruer A4 i hårdt træ.

Pas på ikke at lave plantekassen for stor, man kan hurtigt få købt sig fattig i plantejord på m3 basis.

Tak fordi du læste med, og rigtig god fornøjelse med din nye plantekasse.