Pizza, sammen tænder vi grillen: Opskrift
Er du ligesom jeg? Du tænker på pepperoni og munden løber i vand. Du kan mærke at nu er det faktisk tid til pizza. Du flyver ind på just-eat og når lidt ned i menuen indtil du kommer i tanke om. HOV! Jeg har da en grill og stå ude i haven? Du skal da lave din pizza selv! - Lad os se på hvordan vi får lavet en pizza på grill.
Disse ting skal du bruge
- Bagesten, eller pizzasten, stegeplade.
- Pizzahjul, eller denne type fra Morsø. ( Morsø pizza & urteskære )
Se også vores artikel om de mest essentielle tilbehørsdele til din grill.
Disse ingredienser skal du bruge:
Fyld til din pizza bestemmer du selv. Personligt elsker jeg en pizza med gedeost, rucola og parmaskinke. Men det er kun fantasien der sætter grænser. Når vi nu lige er inde på grænser, så smider jeg sjældent mere end 3 slags fyld på min pizza. Det er som italienerne kan lide det! Få ingredienser, men gode ingredienser.
Pizzasauce: (2-4 pizzaer)
1 løg
2-3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
1 dåse hakkede tomater
1 tsk tørret basilikum
2 tsk tørret oregano
1 tsk sukker
2 tsk balsamico eddike
Smag til med salt og peber!
Pres hvidløg, skær løg og svits det i olivenolie i en kasserolle til de bliver gyldne. Tilføj de andre ingredienser, lad det simre under låg i cirka 10-15 min. Brug med fordel en stavblender for at få saucen jævn. Jeg plejer gerne at lave meget tomatsauce ad gangen. Det er mere fordi det så nemt at fryse ned og så har du det altid hvis du igen står og får lyst til pizza med familien.
Pizzadej: (ca. 4 personer)
5 deciliter lunkent vand
50 g. gær
800 gr. Tipo 00 hvedemel
1 tsk. Salt
4 spsk. Olivenolie
Vej mel af i en stor skål og bland salten i. Tag så en anden skål og hæld det lunkne vand deri, smuldr gæren i vandet sammen med lidt af melen. Lad gærblandingen stå i 10 minutter.
Lav nu en fordybning i den store skål i midten af melet og hæld så gærblandingen heri, sammen med olivenolie. Nu rør du dejen sammen indtil den er nogenlunde samlet, og brug så hænderne til at ælte det godt rundt og gør dejen let og luftig.
Brug evt. lidt ekstra mel når du ruller dejen ud på bordet.
Lav nu nogle dejkugler af cirka 150-200 gr. Alt efter pizzastørrelse og skær et kryds i toppen af dejen med en kniv. Nu er det tid til at lægge et viskestykke hen over dejen og lade den stå og hæve i en times tid.
Nu kan du rulle din pizza ud i den form du ønsker, og påføre tomatsauce og fyld. Jo tyndere en bund, jo sprødere en pizza!