Sådan monterer du dit nye toilet

Sådan monterer du dit nye toilet 

 

Når du skal ud at investere i et nyt toilet køber man selve toilettet for sig selv. Du skal huske nogle ting inden du begynder. Køb en ny muffe, også kaldet klosetilslutning, det er sjældent du kan bruge den gamle igen. Derudover skal du have nogle slanger og et toiletbræt.

Når toilettet er monteret, skal du have forseglet ned mod gulvet. I gamle dage murede man rundt om, men i dag fuger de fleste eller køber en færdig silikonering i den rigtige størrelse.

Mange mennesker tænker at de kan genbruge deres gamle toiletbræt, men det er ikke sikkert at det passer på det nye toilet. De fleste toiletsæder er med softclose/dæmpet nedlukning og nogle modeller kan nemt afmonteres for nem rengøring.

Se udvalget af toiletsæder her.

 

Start med at afmontere dit gamle toilet

 

Har du et gulvmonteret toilet er denne øvelse ikke svær.

 

Start med at lukke for vandforsyningen.

 

Derefter trækker du ud i toilettet så cisternen er tom.

 

Skru de 4 skruer ud som holder toilettet fast i gulvet. (medmindre det er limet)

 

Nu er det tid til at løsne det gamle toilet fra gulvforseglingen. Slå evt. med en gummihammer rundt i kanten hvis ikke det løsner sig ved at rykke i det.

Montering af det nye toilet

 

Det kan være en fordel at finde en model der passer med de skruehuller der findes i gulvet i forvejen, ellers skal du bore nye. Her skal du være opmærksom på om der ligger gulvvarme, eller afløb i gulvet ifht. Hvor du borer. Du kan selvfølgelig også købe et toilet der skal limes fast.

 

Der findes to forskellige afløb på toilettet, enten en S-lås eller en P-lås. Der er ikke forskel i montering af de to, det er blot placeringen af afløbet der er forskellen.

 

Placer toilettet og tilslut det til afløbet. Du kan formentlig slutte afløbet direkte på samlemuffen i væggen og hvis ikke, skal du montere et ekstra afløbsrør. Samlemuffernes gummipakning smøres godt ind i noget sæbe eller smøremiddel, og tilslut toilettet. Husk at se om gevindet er 3/8 dele eller ½ tomme”.

 

Skru toilettet fast til gulvet. Genbrug hullerne fra det andet, eller lav nogle nye.

 

Sørg for at dit toilet står lige og fast. Du kan bruge kiler som disse. (Klik her) hvis ikke det står helt som det skal.

 

Nu skal du forsegle toilettet ned til gulvet, det gøres ved at montere en færdig silikonering i den rigtige størrelse, eller ved at bruge en silikonefuge mellem toilet og gulv.

 

Nu er det tid til at vandet skal kobles på, test at forsyningen virker som den skal, og at der ikke løber vand ud gennem bøsningerne.

 

Montér nu dit toiletsæde og du er i mål.

Vedligeholdelse 

 

For at sikre dit nye toilet holder så lang tid som muligt er det vigtigt du regelmæssigt rengører det. Det gøres med Wc rens og kalkfjerner. 

Derudover findes der et hav af duftfriskere og lignende. 

 

Har du brug for nyt armatur? så se vores guide til valg af armature her.