Sådan sparer du penge på din elregning
Spar penge på energiomkostningerne i hjemmet og reducer dit el og vandforbrug. Det er både godt for din pengepung, men også for den grønne omstilling. Når du energieffektivisere din bolig, vil du også samtidig optimere dit energiforbrug og spare penge. Det lyder da ikke så ringe endda?
Her kommer 10 tips til hvordan:
1. Se at få slukket for alle standby apparaterne i hjemmet. Den lille røde prik kan koste op til 1.200 kr. om året, og især smart funktioner kan være ekstra bekostelige.
2. Fyld opvaskemaskine, tørretumbler, vaskemaskine så meget op som muligt, hver gang. Du vil blive overrasket over hvor mange ture dine maskiner spare på et år.
3. Hvis du har en dryppende vandhane eller to, så se og få dem fixet! En dråbe kan blive til mange.
4. Bor du i et ældre hus? Så kan det være anbefalelsesværdigt at kigge på isoleringen. Ofte er det både billigt og nemt at fylde ekstra isolering på loftet. Det er også værd at tjekke væggene igennem. Nogle byggemarkeder har en service hvor de kører ud med et termisk kamera og tager billeder af dine vægge for at synliggøre hvor din varme slipper mest ud.
5. Brug strømmen når den er billigst og sluk for unødvendigt strømforbrug. Der findes efterhånden en del apps der kan afsløre prisen på din strøm i realtid.
6. Tag kortere varme bade. Har du en rainshower bruser? Så overvej kun at bruge håndbrusefunktionen. Skærer man sit brusebad fra 10 til 5 minutter kan man spare omkring 2.000 kr/året.
7. Skru helt ned for varmen når du lufter ud. Også selvom det kun er 5 minutter.
8. Udskift dine pærer i hjemmet med energisparepærer eller LED-pære.
9. Overvej om du skal udskifte køleskab, opvasker, vaskemaskine til en bedre energimærkning. Især hvis dine apparater er C eller derunder.
10. Læg låg på dine gryder når du koger. Med låg på gryderne kan du sparer en fjerdedel af energien hvis du koger 1,5 liter vand.
Det var 10 gode råd til dig og dit energiforbrug. Husk at du med besparelser på energiregningen i hjemmet er med til at fordre den grønne omstilling. Det er ikke blot godt for dig og din pengepung, men også resten af verden.